Sådan låner du penge uden dokumentation

laaner-penge-uden-dokumentation

Et lån uden dokumentation er et lån, hvor du ikke skal lægge dine lønsedler eller lignende frem for at blive godkendt til lånet. Der findes mange udbydere, der tilbyder lån uden dokumentation, men grænsen ligger som oftest på maks. 50.000 kroner. Det er dog muligt at låne fra flere steder på én gang.

Hvad betyder ”lån uden dokumentation”?

Lån uden dokumentation betyder kort og godt, at du ikke skal dokumentere dine faste månedlige indtægter, årsopgørelser eller budgetter.

Lån uden dokumentation betyder ikke, at du er anonym låner. Du skal naturligvis fremvise dokumentation i form af ID. Bruger du NemID ved låneansøgningen, sker dette automatisk. Hvis ikke, skal du bekræfte, hvem du er, via en kopi af dit sygesikringsbevis, dit pas eller dit kørekort.

Hvad afhænger prisen på lånet af?

Går du og overvejer at tage et lån uden dokumentation, bør du først og fremmest overveje beløbets størrelse samt tidshorisonten for lånet. Spørg dig selv, om du har brug for at låne penge i en meget kort periode, eller om lånet skal løbe over flere måneder. Dette spørgsmål er nemlig ikke uvæsentligt for de samlede omkostninger i forbindelse med lånet.

Hvor er det bedste sted at låne uden dokumentation?

Et sted at starte er at benytte et website, som gør det muligt for dig at sammenligne priserne på lån fra flere forskellige udbydere. En sammenligning mellem de forskellige låneudbydere kan gøre det muligt for dig at vurdere, hvilket tilbud, der er attraktivt for dig og dine behov.

Hvad er fordelen ved lån uden dokumentation?

En af de klare fordele ved at låne uden dokumentation er den hurtigere proces, idet der ikke går tid med at sende dokumentation frem og tilbage. Det betyder også, at pengene ofte kan stå på din konto i løbet af bare få timer efter, at du har ansøgt om lånet.

Hvad er ulempen ved lån uden dokumentation?

Ulempen er, at lånet ofte bliver dyrere, fordi låneudbyderen ikke har samme sikkerhed på grund af mangel på informationer om dig. Derudover er størrelsen på beløbet, du kan låne, mindre, end hvis du ansøgte om et lån med dokumentation.

Hvilke ting skal jeg være særligt opmærksom på?

Du skal først og fremmest være opmærksom på, at låneudbyderen tillader sig at opkræve en højere rente for lånet. Dette skyldes dels, at lånet hurtigt bliver udbetalt, og at lånudbyderen i princippet ikke kan vide, om lånet bliver tilbagebetalt inden for den aftalte periode, idet der ikke stilles pant eller dokumentation til rådighed.

For det andet er det en rigtig god idé at tjekke låneudbyderen efter en ekstra gang. En måde at gennemskue troværdigheden kan være at undersøge, om låneudbyderen er under tilsyn af den offentlige instans, Finanstilsynet, som sikrer, at alt går ordentligt til.

For det tredje skal du bruge lånets samlede årlige omkostninger, når du sammenligner de forskellige lån, hvilket afgør, om lånet bliver dyrt eller billigt i længden.

For det fjerde skal du holde øje med løbetiden, som bestemmer, hvor lang tid du kan afbetale beløbet over. Overskrider du løbetiden, risikerer du at blive meldt til inkasso. Endelig må du ikke glemme den månedlige ydelse, som kommer i forlængelse af løbetiden. Det er vigtigt, at den månedlige ydelse passer til din økonomi, og derfor bør du nøje overveje, om lånet eksempelvis skal betales over 30 dage eller over et år.